Dækstørrelse: sådan læser du tallene på dæksiden

Forside › Dæk og hjul › Dækstørrelse: sådan læser du tallene på dæksiden

205/55 R16 91V. Syv tegn, der afgør, om dækket passer til din bil, om det må bære vægten, og om det er lovligt. Her er, hvad hvert enkelt tal betyder — og hvor du finder de størrelser, din bil faktisk er godkendt til.

Koden, tegn for tegn

Profiltallet er det, folk oftest misforstår. 55 er ikke en måleenhed — det er en procentdel. Det betyder, at to dæk med samme profiltal har forskellig sidevægshøjde, hvis de er forskelligt brede. Et 225/55 har en højere sidevæg end et 205/55, selv om tallet er det samme.

Hvor finder du de rigtige størrelser?

Der er forskel på, hvad der sidder på bilen, og hvad bilen er godkendt til. Det er den sidste, du skal bruge.

• Registreringsattesten. Her står de godkendte dækdimensioner. Det er den juridiske reference.
• Mærkaten i dørstolpen eller tankdækslet. Her står typisk både størrelserne og de tilhørende dæktryk.
• Instruktionsbogen. Her står også de mindre almindelige kombinationer, bilen er godkendt til.
• Dæksiden. Hurtigst — men den fortæller kun, hvad der sidder på bilen nu. Har en tidligere ejer sat en forkert størrelse på, gentager du fejlen.

Lovkravet: samme aksel, samme dæk

Færdselsstyrelsen er entydig: dækkene på samme aksel skal have samme størrelse og være af samme type. Et reservehjul må afvige, hvis det er nødvendigt.

Bemærk formuleringen. Kravet gælder pr. aksel, ikke pr. bil. Det betyder, at forakslen og bagakslen godt kan have hver sin dimension, hvis bilen er godkendt til det — det ses på biler med bredere baghjul. Men to forskellige dæk på samme aksel er ikke lovligt, uanset hvor ens de ser ud.

Til kravet hører også, at dækket skal være passende dimensioneret til fælgen, være ubeskadiget og være tydeligt mærket med størrelse og fabrikat. Et dæk, hvor mærkningen er slidt væk eller overmalet, opfylder ikke kravet.

Belastningsindeks — tallet, der bærer bilen

Belastningsindekset er et kodetal, ikke en vægt. 91 svarer til 615 kg pr. dæk. Fire dæk med indeks 91 kan altså tilsammen bære 2.460 kg — bilen, passagererne, bagagen og et eventuelt kugletryk fra en trailer.

Det er dét, der gør indekset vigtigt, når du skifter dæk: du må ikke gå ned i belastningsindeks i forhold til det, bilen er godkendt til. Det gælder især for varevogne, campere og biler, der ofte kører fuldt læsset — og det er netop dem, hvor et for lavt indeks får konsekvenser.

Vi gengiver bevidst ikke en fuld indekstabel her. Vi har kun kunnet verificere 91 = 615 kg ved en primær branchekilde, og en afskrevet tabel med et enkelt forkert tal ville være værre end ingen tabel. Det indeks, din bil kræver, står i registreringsattesten — og det er det tal, der gælder, ikke et fra en tabel på internettet.

Hastighedsindeks

Bogstavet angiver den højeste hastighed, dækket er godkendt til. Det skal passe til bilens tophastighed — ikke til, hvor hurtigt du plejer at køre.

De fremhævede værdier er dem, vi har kunnet bekræfte hos Michelin. De øvrige stammer fra én kilde og er taget med, fordi rækkefølgen er entydig — men er du i tvivl om et konkret dæk, så spørg forhandleren frem for at regne baglæns fra en tabel.

Har dine vinterdæk et lavere hastighedsindeks end bilens tophastighed, gælder der særlige regler — og de er ikke ens fra land til land. Vi har ikke verificeret, hvad der præcist gælder i Danmark, og påstår det derfor ikke. Spørg forhandleren, og se de øvrige forskelle på tværs af grænserne i guiden om vinterdæk og reglerne.

Må du skifte til en anden størrelse?

Kun til en dimension, bilen er godkendt til. Står den ikke i registreringsattesten eller i bilfabrikantens anvisninger, er svaret nej — uanset om hjulet fysisk kan skrues på.

Grunden er, at dækdimensionen hænger sammen med langt mere end pladsen i hjulkassen:

• Speedometeret. En anden ydre diameter betyder, at hjulet ruller en anden strækning pr. omdrejning. Speedometeret viser forkert, og kilometertælleren tæller forkert.
• ABS og ESC. Systemerne regner på hjulomdrejninger. Ændrer du diameteren, regner de på et forkert grundlag.
• Belastning og hastighed. Indeksene skal fortsat mindst svare til det, bilen kræver.
• Dæktrykket. Mærkatens tal hører til de dimensioner, der står på den. Se guiden om dæktryk.

De andre tegn på dæksiden

Ud over størrelseskoden står der som regel en håndfuld andre mærkninger. De vigtigste at kunne genkende:

• M+S og 3PMSF (snefnug i et bjerg) — vinteregenskaber. Afgørende for, hvad du må køre på i vinterføre, og hvad der kræves i udlandet.
• DOT efterfulgt af fire cifre — produktionsuge og år. Se guiden om dækkenes alder.
• XL eller Reinforced — forstærket dæk med højere bæreevne. Kræver som regel også højere dæktryk.
• Rotationspil — dækket er retningsbestemt og skal monteres, så pilen peger fremad i køreretningen.
• Outside og Inside — dækket er asymmetrisk, og den mærkede side skal vende udad.

Og så er der EU’s dækmærkat, som ikke står på dæksiden, men følger med som en label i butikken og i produktbeskrivelsen. Den viser tre ting med en bogstavskala: brændstofeffektivitet (rullemodstand), vådgreb (bremselængde på våd vej) og støj angivet i decibel.

Mærkatet er nyttigt, men det er ikke en test af dækket. Det siger intet om greb på sne eller is, intet om holdbarhed og intet om, hvordan dækket opfører sig i en undvigemanøvre. To dæk med samme bogstaver kan opføre sig meget forskelligt. Vil du sammenligne dækkenes egentlige egenskaber, er en dæktest den rigtige kilde — mærkatet fortæller kun de tre ting, det måler.

Spørgsmål og svar