Hvornår skal du skifte til vinterdæk?

Forside › Dæk og hjul › Hvornår skal du skifte til vinterdæk?

Der findes ingen dato i loven. Til gengæld findes der en temperatur, en skolefridag og en kø hos dækcenteret — og tilsammen afgør de tre ting, hvornår det er klogt at skifte. Her er grundlaget, så du kan tage beslutningen selv i stedet for at vente på den første sne.

Hvornår skal du skifte?

FDM’s tommelfingerregel er enkel: vinterdækkene på omkring efterårsferien, eller når temperaturen kommer under 7 grader. De skal af igen omkring påske, eller når temperaturen kommer over 7 grader.

Efterårsferien er ikke et fagligt argument — den er en huskeregel, der falder på et tidspunkt, hvor det danske vejr typisk er begyndt at vende. De 7 grader er derimod fysik, og det er værd at forstå hvorfor.

Hvorfor lige 7 grader?

Et sommerdæk er lavet af en hård gummiblanding, der skal holde faconen på varm asfalt. Et vinterdæk er lavet af en blødere blanding, der bliver ved med at være smidig, når det bliver koldt. Omkring 7 grader krydser de to kurver hinanden: derunder begynder sommerdækket at stivne og miste greb, mens vinterdækket stadig arbejder.

Det betyder, at et vinterdæk gør en forskel, længe før den første sne falder. Kold, våd asfalt en tåget novembermorgen er nok. Sneen er bare den dag, hvor forskellen bliver så stor, at man ikke kan overse den.

Hvad du vinder ved at skifte

Det tydeligste tal er bremselængden. I vinterføre bruger almindelige dæk ifølge FDM en til to gange så lang bremselængde som vinterdæk. Det er ikke en marginal forbedring — det er forskellen mellem at nå at standse og ikke at nå det.

Til gengæld skal du kende bagsiden, for den nævnes sjældent: på tør vej bremser vinterdæk oftest en anelse dårligere end almindelige dæk. På våd vej er de nogenlunde jævnbyrdige. Vinterdækket er altså ikke bedre til alt — det er bedre til kulden, og det skal du have i baghovedet, når du vurderer hastighed og afstand på en tør, kold vintervej.

Hvad gør et vinterdæk til et vinterdæk?

To ting. Gummiblandingen, der forbliver smidig ved lave temperaturer — og mønsteret.

Et moderne vinterdæk er et lameldæk. Slidbanen er bygget op af gummiblokke, som igen er skåret op i en række fine lameller. Når dækket ruller, bevæger blokkenes elementer sig i forhold til hinanden, og dækket bliver dermed selvrensende: sne og sjap presses ud i stedet for at pakke sig fast. Det er dét, der gør, at dækket kan overføre styre- og bremsekræfter til vejen i vinterføre.

Vil du være sikker på, at dækket faktisk er testet til det, skal du se efter snefnugsymbolet 3PMSF på dæksiden. Reglerne for hvilken mærkning der kræves hvor — og hvorfor M+S ikke længere rækker i Tyskland — står i guiden om vinterdæk og reglerne.

Skal vinterdækkene være smallere?

Det var i mange år standardrådet: gå en størrelse ned om vinteren, så dækket lettere skærer igennem sne og sjap. Den regel holder ikke længere som en generel anbefaling.

Vinterdæk er blevet markant bedre, og selv brede vinterdæk har i dag gode egenskaber i glat føre. Derfor giver det oftest bedst mening at bruge samme størrelse som de standardmonterede dæk — så bevarer bilen sine køreegenskaber også under normale forhold. Det gælder især almindelige størrelser omkring 14, 15 og 16 tommer.

Undtagelsen er de nye biler, der leveres med meget store hjul. Er dine sommerhjul 18 eller 19 tommer, kan det ifølge FDM være en fordel at vælge et sæt lidt mindre vinterhjul, fordi vinteregenskaberne falder, når dækket bliver meget bredt. Hvilken størrelse der så er den rigtige, afhænger af bilmodellen — den skal findes i bilfabrikantens anvisninger, ikke gættes. Hvordan du læser tallene, står i guiden om dækstørrelse.

Tjek dækkene, før de kommer på

Vinterdæk, der har ligget et halvt år i et skur, er ikke automatisk klar. Der er tre ting, du skal se efter, mens hjulene alligevel er af bilen — og det er langt nemmere nu end i februar.

Selv eller på værksted?

Har du et sæt vinterdæk monteret på egne fælge, er hjulskiftet en overkommelig opgave, hvis du er fortrolig med donkraft og momentnøgle. Har du kun ét sæt fælge, skal dækkene af og på fælgen, og det kræver maskiner — så skal du på værksted uanset hvad.

To ting, der ofte glemmes ved et hjemmeskifte:

• Efterspænd hjulboltene efter cirka 40 km. Statens vegvesen anbefaler det direkte efter et sæsonskifte, og det gælder lige så meget herhjemme. Bolte kan sætte sig efter de første kilometer.
• Dæktrykmåleren skal måske nulstilles. Alle nye personbiler solgt i EU siden 2014 har TPMS, og systemet skal fungere uanset bilens årgang, hvis det er monteret fra fabrikken. Skifter du til hjul med egne sensorer, kan systemet kræve indlæring — se instruktionsbogen.

Hvorfor det betaler sig at være tidligt ude

Det praktiske argument er banalt, men det er det, der afgør det for de fleste: når den første sne falder, ringer alle til dækcenteret samme formiddag. FDM peger selv på, at der traditionelt opstår travlhed og ventetid hos værksteder og dækcentre, når vinteren melder sig — og igen op mod jul og skiferie.

Det er også en sikkerhedspointe. Vejret kan skifte i løbet af en dag. Det var fint føre, da du kørte hjemmefra, og sneen kom ved fyraften — og på det tidspunkt hjælper det ikke, at du havde en tid på fredag.

Spørgsmål og svar