Dæktryk: det rigtige tal, og hvor du finder det

Forside › Dæk og hjul › Dæktryk: det rigtige tal, og hvor du finder det

Op mod halvdelen af bilerne på vejen kører med forkert dæktryk i mindst ét hjul. Det er den billigste fejl at rette og en af de dyreste at lade være: den koster brændstof, dæk og bremselængde på samme tid. Og det rigtige tryk er ikke et godt råd — det er et krav.

Det rigtige tryk er et krav

Det overraskede os selv, da vi læste Færdselsstyrelsens vejledning om dæk: blandt kravene til dæk på en personbil står, at dækket skal have det dæktryk, fabrikanten foreskriver. Dæktryk er altså ikke kun et spørgsmål om økonomi og slitage — det hører med til, at bilen er i forsvarlig stand.

Det har en praktisk konsekvens. Man kan ikke argumentere sig ud af et forkert dæktryk med, at bilen »kører fint«. Referencen er fabrikantens tal, ikke fornemmelsen.

Hvor finder du det rigtige tal?

Tre steder, og de siger det samme:

• Mærkaten i førerdørens karm eller dørstolpe — det almindeligste sted.
• Indersiden af tankdækslet — især på ældre biler.
• Instruktionsbogen — her står også de mindre almindelige kombinationer.

Og her kommer det, folk oftest overser: der står som regel mere end ét tryk. Fabrikanten anviser et højere tryk ved kørsel med læs og ved høj hastighed. Skal familien og bagagen med på motorvejen til Sydfrankrig, er det ikke hverdagstrykket, der gælder — det er komforttrykket, der skal skiftes ud med lasttrykket, inden I kører.

Mål på kolde dæk

Et dæk varmes op af at rulle, og luften indeni udvider sig. Måler du efter en køretur, får du et højere tal end det rigtige — og retter du efter det, ender du med for lidt luft, når dækkene igen er kolde.

»Koldt« betyder her omgivelsestemperatur: bilen har holdt stille i et par timer, eller du har kun kørt et par kilometer i rolig fart. Det er en af grundene til, at en egen dæktrykmåler er en god investering — så kan du måle hjemme i indkørslen i stedet for efter ti kilometer til tankstationen.

Husk også ventilhætten. Den ser ud som en detalje, men FDM peger direkte på den: snavs i ventilen kan gøre den utæt, og så mister dækket tryk hurtigere, end det ellers ville.

Bar, kPa og psi

Ved kompressoren på tankstationen står man tit med to skalaer og er i tvivl. Typisk viser den sorte skala trykket i bar og den røde skala i psi.

Omregningen er 1 bar = 100 kPa = 14,5 psi. Tabellen er regnet ud fra den; den er ikke en liste over anbefalede tryk. Hvilket af tallene der gælder for din bil, står stadig i dørstolpen.

Hvad for lavt tryk gør

Konsekvenserne rammer i tre lag, og kun det ene kan mærkes på benzinregningen.

Læg mærke til rækkefølgen. Brændstoffet er det, der bliver skrevet om, men det er det mindst alvorlige på listen. En ferielæsset bil på motorvejen med for lavt tryk er et sikkerhedsproblem, ikke et økonomispørgsmål.

Og for højt tryk?

Et lille overtryk er ikke et problem. FDM angiver, at 0,1 bar over det anviste er til gavn for brændstoføkonomien, uden at det går ud over dækkenes levetid eller bilens køreegenskaber.

Går du længere op, vender fordelen. Dækket bliver rundere, kontaktfladen smallere, og slitagen samler sig på midten af slidbanen. Komforten falder, og på våd vej falder grebet også. Overtryk er altså ikke en genvej — det er en anden måde at slide et dæk skævt på.

TPMS — dæktrykmåleren i bilen

Siden 2014 har alle nye personbiler solgt i EU haft automatisk dæktrykovervågning, TPMS. Kravet gælder biler typegodkendt fra 1. november 2012 og frem. Der er ikke krav om at eftermontere det på ældre biler — men er systemet monteret fra fabrikken, skal det fungere, uanset hvor gammel bilen er.

Det er værd at vide, fordi det påvirker et syn: en TPMS-advarselslampe, der lyser konstant, er ikke bare en irriterende lampe på en bil, der har den fra ny.

Og en advarsel, der gælder alle: TPMS er en alarm, ikke en måling. Systemet slår ud, når trykket er faldet betydeligt — ikke når det er en smule for lavt. En bil uden tændt lampe kan sagtens køre rundt med et tryk, der koster både brændstof og dæk. Den månedlige kontrol med en måler er der ikke noget alternativ til.

Efterår og forår

Luft trækker sig sammen, når den bliver kold. Derfor falder dæktrykket af sig selv hen over efteråret, uden at der er hul i noget som helst — og derfor er et sæsonskifte det naturlige tidspunkt at kontrollere det på.

Vi angiver bevidst ikke, hvor mange bar trykket falder pr. grad. Tallet cirkulerer i flere versioner, og vi har ikke fundet en primærkilde, vi kan stå inde for. Pointen er den samme uanset størrelsen: mål, når kulden sætter ind, og igen når varmen kommer. Det passer sammen med skiftet til vinterdæk og skiftet til sommerdæk.

Spørgsmål og svar