Punktering: hvad du gør, og hvad der kan lappes

Forside › Dæk og hjul › Punktering: hvad du gør, og hvad der kan lappes

De færreste får punktering i dag — og netop derfor står de fleste og opdager for første gang, hvad bilen egentlig har med. Reservehjul, nødhjul eller en dåse skum? Det er værd at vide, inden det er mørkt og regnvejr.

Først: kom sikkert væk fra trafikken

Det vigtigste sker, før du overhovedet åbner bagagerummet.

• Kør ind et sted, hvor der er plads — helst væk fra kørebanen og på fast, vandret underlag.
• Tænd havariblinket, og sæt advarselstrekanten op i passende afstand. Tag gerne en gul vest på; FDM anbefaler det direkte.
• Få passagererne ud af bilen og væk fra vejen — ikke ind i bilen for at holde varmen.

Er dækket kørt helt fladt, så lad være med at »køre lidt videre til næste afkørsel«. Et fladt dæk ødelægges på få hundrede meter, og fælgen tager skade kort efter. Færdselsstyrelsen stiller desuden krav om, at dækket er ubeskadiget og har fabrikantens tryk — en bil på et fladt dæk er ikke i forsvarlig stand.

Hvad har din bil egentlig med?

Det traditionelle reservehjul er ved at være et levn. Nye biler har oftest enten et mindre nødhjul eller et lappekit — og forskellen betyder alt for, hvad du kan gøre i vejkanten.

Har du et lappekit, så find det frem en søndag og læs vejledningen, mens du sidder tørt. Kittene betjenes ikke ens, og det er ikke et godt tidspunkt at læse en brugsanvisning på, når det regner.

Og husk reservehjulet, når du alligevel kontrollerer dæktrykket. FDM peger på det direkte: det er det hjul, ingen måler — og det eneste, du ikke kan undvære den dag, du får brug for det. Se guiden om dæktryk.

Sådan skifter du hjulet

Hvad kan lappes — og hvad kan ikke?

Det er ikke dig, der afgør det. Det er værkstedet, og de kan først afgøre det, når dækket er taget af fælgen.

Ifølge FDM afhænger det af tre ting: hullets størrelse, hullets placering, og hvilken tophastighed dækket er godkendt til. Og en korrekt lapning skal altid ske fra den indvendige side. Grunden er ikke formalisme: det er først, når dækket er af fælgen, at man kan se, om der er indvendige skader, som gør en forsvarlig lapning umulig.

Placeringen er den, der oftest afgør sagen. Et hul midt i slidbanen er i mange tilfælde en reparation. En skade i dæksiden kan som hovedregel ikke repareres — sidevæggen bøjer og arbejder, hver gang hjulet drejer rundt, og en lap dér holder ikke. Er søm eller skruen gået ind i skulderen eller siden, skal du regne med et nyt dæk.

Lappeskum og lapper udefra

Begge dele er nødreparationer. FDM er tydelig: en lap, der skydes i udefra, og lappeskum er beregnet til, at du kan køre til værksted og få dækket kontrolleret og repareret rigtigt. Det er ikke slutningen på sagen, selv om dækket holder luft bagefter.

Der er to praktiske forbehold ved skummet:

• Væsken kan have en udløbsdato. Dåsen har ligget i bagagerummet siden bilen var ny. Tjek datoen — nu, ikke når du står med den.
• Skummet kan ødelægge TPMS-sensoren. Nogle sensorer tåler det ikke, og så ender en punktering med både et nyt dæk og en ny sensor, der skal monteres og kalibreres.

Er hullet for stort, virker kittet under alle omstændigheder ikke. Så er det vejhjælp — og det er værd at tjekke, om din vejhjælpsordning i forvejen dækker hjulskift. Det gør mange, og så er spørgsmålet om TPMS-sensorer ikke længere dit problem.

Bagefter

Når hjulet er skiftet eller lappet, er der to ting tilbage, som let bliver glemt.

Få dækket vurderet rigtigt. Også hvis det holder luft. En punktering kan have givet skader i karkassen, som ikke kan ses udefra — og den slags skader viser sig først, når dækket bliver belastet hårdt.

Få styr på dæktrykmåleren. Har hjulet en TPMS-sensor, kan systemet kræve indlæring efter et hjulskift, og en ødelagt sensor skal skiftes. På en bil, der har TPMS fra fabrikken, skal systemet fungere — også ved syn.

Spørgsmål og svar