Forside › Rover P4
Rover P4 er bilen, der gav mærket sit ry. Femten år i produktion, otte forskellige modelnavne og et kaldenavn — “Auntie” — som var ment nedladende og endte som et kærtegn. Det er den mest solide indgang til klassisk Rover, der findes, og den eneste model i programmet, hvor hver eneste bil er gammel nok til veteranplader.
Kort svar
Rover P4 blev bygget fra 1949 til 1964 i 130.312 eksemplarer. P4 er fabrikkens projektnummer — bilerne blev solgt som Rover 60, 75, 80, 90, 95, 100, 105 og 110, hvor tallet er en grov angivelse af ydelsen, ikke af motorstørrelsen.
- Alle P4’ere kan køre på veteranplader — den yngste er fra 1964
- “Cyclops” er de tidlige 1949-52-biler med den midterste forlygte, og de er de dyreste
- Døre, hjelm og bagklap er i aluminium — så rust sidder i det, du ikke kan se
Hvad er en Rover P4
P4 kom i 1949 og afløste den førkrigsprægede P3. Den blev bygget til en køber, der ville have kvalitet uden at gøre væsen af sig: træ og læder indenfor, en rækkesekser med kultiveret gang, og en fremtoning som en bankdirektørs frakke. Det var her, udtrykket “Auntie” Rover opstod — angiveligt fra en journalist, der syntes, bilen var lige så behagelig og forudsigelig som en tante.
Karrosserierne kom fra Pressed Steel Company, men døre, motorhjelm og bagklap blev støbt i Birmabright, en aluminium-magnesium-legering. Det var dyrt, og på de sidste modeller — 95 og 110 — gik man tilbage til stål for at spare. P4 var desuden en af de sidste britiske biler med bagudhængslede bagdøre, det man i dag kalder suicide doors.
Tallet er ikke motorstørrelsen. På en P4 er navnet en omtrentlig angivelse af ydelsen. En Rover 90 har en 2,6-liters motor, ikke en 0,9. Først fra P6 og frem begyndte Rover at sætte motorens rumfang på bagklappen — og det er derfor, en Rover 100 fra 1960 og en Rover 75 fra 1999 ikke har noget med hinanden at gøre. Hele systemet er forklaret på oversigten over Rovers modeller.
Modeller og motorer
| Model | År | Motor | Byggede |
|---|---|---|---|
| 75 “Cyclops” | 1949-1954 | 2,1-2,2 rækkesekser | 33.267 |
| 60 | 1953-1959 | 2,0 firecylindret | 9.666 |
| 90 | 1953-1959 | 2,6 rækkesekser | 35.903 |
| 75 (sen) | 1955-1959 | 2,2 rækkesekser | 9.974 |
| 105R og 105S | 1956-1959 | 2,6 rækkesekser | 10.781 |
| 80 | 1959-1962 | 2,3 firecylindret | 5.900 |
| 100 | 1959-1962 | 2,6 rækkesekser | 16.521 |
| 95 | 1962-1964 | 2,6 rækkesekser | 3.680 |
| 110 | 1962-1964 | 2,6 rækkesekser | 4.620 |
90’eren er den mest byggede med knap 36.000 biler, og sammen med 100’eren er den det sted, hvor sekscylinderen koster mindst. 95 og 110 er de sjældneste — under 4.000 og godt 4.600 stykker — fordi de kun blev bygget i to år til sidst.
Hvad er en “Cyclops”? De første P4’ere fra 1949 havde én forlygte midt i grillen ud over de to almindelige. Den forsvandt med en ny grill, som Rover annoncerede 23. oktober 1952. Det gør 1949-52-bilerne umiddelbart genkendelige — og det er dem, samlerne betaler mest for.
Veterankørsel og syn i Danmark
Her er P4 usædvanlig nem: den yngste bil i rækken er fra 1964, altså over tres år gammel. Hele modelrækken opfylder aldersbetingelsen uden forbehold. Færdselsstyrelsen skriver:
Køretøjer registreret til veterankørsel er underkastet periodisk syn første gang 35 år efter første registrering og derefter med 8 års mellemrum.
Grænsen regnes fra første registrering, ikke fra modelåret. Køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring, transport af farligt gods, udrykning og udlejning uden fører kan ikke registreres til veterankørsel; eksamenskørsel er undtaget.
Importerer du en P4 fra Storbritannien? Så gælder de særlige regler for registreringsafgift på køretøjer over 35 år: der laves to beregninger, og den laveste afgift bruges — én ud fra bilens almindelige handelspris her i landet, og én med et loft på 75 % af den oprindelige nypris. Ingen bundfradrag, og ingen CO2-tillæg. Selve beløbet i din sag afgøres af Motorstyrelsen.
Hvad du skal kigge efter
P4’ens mekanik har et godt ry — motorerne regnes for meget slidstærke og kører langt på almindelig service. Det dyre er karrosseriet og kabinen, og fordi ydersiden delvis er aluminium, sidder rusten ikke altid, hvor du kigger først.
Otte ting at gennemgå
Start under bilen. Aluminiumsdørene ruster ikke — det gør alt det, de hænger på.
- Vanger, A- og B-stolperDet klassiske sted. Stolperne bærer karrosseriet og er dyre at gøre rigtigt.
- Hjulkasser og indvendige hjulkasserKig både udefra og indefra. Det er indersiden, der afslører omfanget.
- Bagagerum og indvendige gulveLøft måtter og tæpper. Vand samler sig og bliver stående.
- Rammen ved bagerste stødklodserDér hvor rammen løber op over bagakslen. Et kendt korrosionspunkt.
- Forreste udliggere på rammenSamme historie i den anden ende. Rammen er robust, men ikke her.
- Blå røg og bankelydeBlå røg peger på slidte ventilstyr. Banken peger på en bil, der ikke er blevet passet.
- Gearkassen — vil den i gear?Modvilje mod at tage gear er dyrt at rette. Første gear har typisk ingen synkronisering og larmer; det er normalt.
- Træ, læder, krom og loftHer ligger den skjulte regning. En gennemrestaurering af træ og læder kan overstige, hvad bilen kostede.
Topstykket er i aluminium, og derfor er kølevæskens blanding ikke ligegyldig på en P4 — forkert eller udtyndet væske æder topstykket indefra. Vi har skrevet særskilt om kølervæske, blandingsforhold og skifteintervaller.
To detaljer, der er værd at kende: de tidlige biler har et frihjul, som lader bilen rulle uden motorbremse. Det føles forkert første gang, men er ikke en fejl. Og har bilen Laycock-overdrive, er det et gode — det gør landevejskørsel behageligere og er billigt at reparere. Tjek også, om det originale værktøj stadig ligger i skuffen i instrumentbrættet; det mangler på de fleste biler og er svært at skaffe.
Dækkene på en P4 er næsten altid ældre, end mønsteret antyder. En bil, der kører få hundrede kilometer om året, slider ikke gummiet op — men det bliver hårdt og revner alligevel. Vi har beskrevet, hvordan du finder produktionsugen i DOT-koden, og hvorfor alder og mønsterdybde er to forskellige spørgsmål.
Dele og vedligehold
P4 er en af de Rover-modeller, hvor delene er mest modelspecifikke — der er ikke en stor V8 med en million producerede eksemplarer at læne sig op ad, som der er på P5B og SD1. Til gengæld har P4 et aktivt britisk klubmiljø med egne delelagre, og mekanikken er enkel nok til, at meget kan laves om.
Vejene til delene — ejerklubben, de britiske specialister, ophug og OE-nummeret — står samlet på siden om reservedele til Rover.
Spørgsmål og svar
Hvad betyder P4?
P4 er Rovers interne projektnummer og stod aldrig på bilen. Ejerne sagde Rover 75, 90 eller 100 — det var de navne, bilerne blev solgt under. Projektnummeret sivede ud fra fabrikken og er i dag det navn, alle bruger om modelrækken. Hvad P’et oprindeligt stod for, har vi ikke kunnet finde en kilde, der afgør, og vi gætter ikke.
Hvilken P4 skal jeg vælge?
Vil du have mest bil for pengene, er sekscylindrede 90 og 100 stedet — de er de mest byggede og dermed de billigste at komme ind i. Vil du have mere kraft, er 105 og 110 svaret. Og vil du have den, samlerne jagter, er det en “Cyclops” 75 fra 1949-52 — men så betaler du også for det.
Kan en Rover P4 køre på veteranplader?
Ja, uden forbehold. Produktionen sluttede i 1964, så alle P4’ere er langt over 35 år efter første registrering. Det giver periodisk syn hvert ottende år, mod begrænsninger i, hvad bilen må bruges til.
Ruster en P4?
Ja — men ikke dér, hvor du kigger først. Døre, motorhjelm og bagklap er i aluminiumslegeringen Birmabright og ruster ikke. Det gør til gengæld vanger, stolper, hjulkasser, gulve og rammen, og det er præcis dét, der er dyrt at rette. En P4 med pæne døre kan sagtens være gennemtæret nedenunder.
Er en P4 til at køre i til daglig?
Den kan køre langt, og motorerne er slidstærke. Men det er en bil fra 1950’erne: ingen servostyring på de fleste, tromlebremser på de tidlige, ingen synkronisering i første gear og et frihjul på de ældste, der føles fremmed. Har bilen Laycock-overdrive, bliver landevejskørsel markant mere behagelig.
Om denne side
Senest opdateret: 9. august 2026. Vi sælger ikke biler eller dele og har ingen aftale med de nævnte klubber eller leverandører.
Årstal, modelvarianter, motorer og produktionstal er hentet hos Wikipedia (Rover P4). Købsrådene bygger på Hagertys købsguide til Rover P4 1949-1964 — Wikipedia indeholder ingen købsråd, og vi har ikke opfundet nogen. Reglerne om veteransyn står ordret hos Færdselsstyrelsen, og reglerne om afgift på veterankøretøjer i Den juridiske vejledning hos Skattestyrelsen.
Se alle modeller på oversigten over Rovers bilmodeller, eller læs historien om Rover.