Noget af det allermest vigtigste når man går til terapi er, at man føler sig afslappet og tryg. Et helt almindeligt mødelokale, hvor der er opstillet et stort bord med plads til mange stole virker ikke ligefrem betryggende for hjernen, der måske associerer det hvide langbord med stressende situationer som mundtlige eksaminer eller jobsamtaler. Det er derfor altafgørende at et behandlerrum egnet til terapisamtale er indrettet på en måde, hvor klienten før sig tilpas og kan få det bedste ud af sit behandlingsforløb. Læs mere i denne artikel om vigtigheden af et behageligt behandlerrum for klienten.

Et afslappende frirum

At fremelske en afslappende og betryggende atmosfære for klienten kan være en udførlig opgave, der er nødt til at blive tilrettelagt på forhånd. Der er mange faktorer på spil, når det handler om at gøre et behandlerrum i for eksempel et kontorhotel på Frederiksberg så hjemligt som overhovedet muligt. Det kan for eksempel være alt fra hvordan stolene er positioneret til hvor mange planter der står i rummet. Som regel er der kun to stole – så behandler og klient kan sidde overfor hinanden – samt en briks i et behandlerrum, hvilket gør at rummet hverken er for spartansk indrettet eller for rodet. Alt afhængigt af hvilken slags terapi man udfører, er det vigtigt, at man indretter rummet på bedste vis, så klienten kan få mest udbytte af den planlagte terapitid.

Betryggende atmosfære

For nogle kan det at gå til terapi godt være en intimiderende og voldsom oplevelse, da man skal have følelserne helt ude på tøjet og være meget sårbar over for en vildt fremmed. Derfor er det en vigtig del af jobbet som behandler at være opmærksom på at gøre behandlerrummet så afslappet som overhovedet muligt, så klienten kan føle sig veltilpas både før, under og efter behandlingen. Hvis rummet er alt for lyst og spartansk indrettet, kan klienten føle sig utilpas og reserveret, hvilket ikke lover godt for en behandlings efterfølgende resultater. En betryggende atmosfære i et behandlerrum kan for eksempel bestå i et par tændte stearinlys, røgelse, mørklægningsgardiner eller noget helt fjerde. Ved at tilføje disse ting til indretningen adskiller behandlerrummet sig fra andre typiske møderum, hvor tonen og indretningen er langt mere neutral.

Lad dine klienter føle sig hjemme

Langt de fleste mennesker ser deres eget hjem som deres trygge base, hvor de kan slappe af og være helt sig selv. Oftest er det fordi man selv har indrettet sit hjem og kan se sin egen personlighed reflekteret i indretningen. Andre gange kan det være fordi verdenen udenfor bliver for meget og man søger ly indenfor hjemmets fire trygge vægge. Hvis man ønsker at hjælpe klienten bedst muligt, er det vigtigt at lade dem føle sig hjemme i behandlerrummet på kontorhotellet, selvom det rent faktisk ikke er deres egentlige hjem. På denne måde bliver der etableret en tryg og sikker relation mellem jer, på trods af at I rent faktisk er fremmede og ikke kender hinanden på et særlig dybt plan i hvert fald i starten af behandlingsforløbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *