Sprinklervæske: sommer, vinter og reglen om methanol

Forside › Vedligehold › Sprinklervæske: sommer, vinter og reglen om methanol

Sprinklervæske er det billigste, du kan købe til bilen, og det, der har mest med udsyn at gøre. Her er forskellen på sommer og vinter, hvor koldt væsken skal kunne tåle — og den danske regel om methanol, som de fleste ikke kender.

Hvad sprinklervæske er

Sprinklervæske er vand tilsat rensemidler, frostvæske og som regel en smule duft. Den sprøjtes på forruden gennem dyser i motorhjelmen og arbejder sammen med viskerne om at fjerne det, der sætter sig på ruden: insekter, vejsalt, fedtfilm fra udstødning og vinterens sjap.

Beholderen sidder i motorrummet og har som regel et låg med et ikon af en forrude med vandstråler. På mange biler dækker det samme anlæg også bagruden, og på nogle biler forlygterne.

Den vigtige del er frostvæsken. Væsken indeholder normalt ethanol og isopropanol — de sænker frysepunktet og fordamper hurtigt, så ruden ikke bliver stribet. Koncentrationen bestemmer, hvor koldt væsken kan tåle, og forholdet mellem temperatur og blanding står på dunken.

Sommer eller vinter?

Der er reel forskel, og det er ikke bare markedsføring.

Sommervæske er beregnet til at fjerne insekter og fedt. Den har lidt eller ingen frostsikring, og det er der ingen grund til at betale for om sommeren.

Vintervæske er frostsikret. FDM anbefaler, at vintersprinklervæske er sikret til minus 25 grader eller koldere, og at den indeholder mindst 40 procent alkohol for at være optimalt frostsikret.

Minus 25 lyder af meget for dansk vinter, og det er også en margin. Pointen er, at væsken i beholderen fortyndes hver gang, du fylder efter — og at temperaturen på forruden under kørsel i modvind er lavere end lufttemperaturen. En væske, der lige akkurat klarer minus 5, fryser i praksis før.

Methanol er forbudt i dansk sprinklervæske

Det her ved de færreste, og det er værd at kende, hvis du handler i udlandet eller på nettet.

Efter bekendtgørelse nr. 1388 af 25. november 2015 § 4 må methanol ikke anvendes i motorkølervæsker, midler mod karburatorfrysning og afisningsvæsker — og bekendtgørelsen nævner udtrykkeligt sprinklervæske som eksempel. Forbuddet er ikke en grænseværdi. Det er et forbud.

Grunden er, at methanol er stærkt giftigt. Det optages gennem huden og ved indånding, og indtagelse af selv små mængder kan give varige skader. Fordi methanol er billigere end ethanol, findes det i sprinklervæske i lande uden samme regel — og en dunk købt på en ferietur eller hos en udenlandsk netbutik er ikke nødvendigvis lovlig i Danmark.

Koncentrat eller færdigblandet?

Begge dele findes, og valget handler mest om plads og pris.

Færdigblandet hældes direkte i beholderen. Ingen udregning, ingen fejl — men du betaler for at transportere vand hjem fra butikken, og du kan ikke justere styrken.

Koncentrat blandes med vand efter anvisningen på dunken. Det fylder mindre, det er billigere pr. liter færdig væske, og du kan blande stærkere, når vinteren er hård. Til gengæld skal du gøre det rigtigt: for tynd blanding fryser.

Blander du selv, så bland stærkere end den temperatur, du forventer. Det er standardrådet, og grunden er, at der altid er rester af den gamle væske i beholderen, som fortynder den nye.

Hvorfor ikke bare vand?

Fordi vand løser den ene halvdel af opgaven og skaber den anden.

Rent vand fjerner ikke insektrester og fedtfilm — det smører dem ud, og en fedtet forrude i lavtstående sol er reelt farligt. FDM skriver, at vand kun kan anbefales om sommeren, netop fordi det mangler de rensende egenskaber.

Og om vinteren fryser det. Det er ikke bare upraktisk: frossen væske i systemet kan ødelægge pumpen og sprænge slanger, fordi vand udvider sig, når det fryser. Reparationen koster mange gange, hvad en dunk væske gør.

Skal du absolut bruge vand som nødløsning om sommeren, så brug demineraliseret vand. Kalken i postevand sætter sig i dyserne.

Sådan fylder du på

Når anlægget ikke virker

Der kommer ingenting ud. Tjek først niveauet — beholderen er tom oftere, end folk tror. Er der væske, og hører du pumpen summe, uden at der kommer noget, er en dyse eller en slange stoppet. Er der helt stille, er det pumpen eller en sikring.

Væsken er frosset. Prøv ikke at tvinge pumpen — den brænder af. Stil bilen varmt, til isen er smeltet, og skift derefter til en stærkere blanding. Er systemet frosset én gang, er væsken i beholderen for tynd til vinteren.

Strålen rammer forkert. Dyserne kan justeres med en nål på de fleste biler. Strålen skal ramme den øverste tredjedel af det område, viskeren dækker — rammer den for lavt, tørrer ruden op, før viskeren når frem.

Strimer efter vask. Enten er viskerbladene slidte, eller også er væsken for tynd. Viskerblade er sliddele og bør skiftes, når de begynder at hoppe eller efterlade striber.

Hvad skal du købe?

Til vinteren: en færdigblandet vintervæske sikret til minus 25 eller koldere, eller et koncentrat du selv blander stærkt. Til sommeren: en almindelig sommervæske med gode renseegenskaber.

Der er ikke stor forskel på mærkerne, og prisen pr. liter færdig væske er den eneste rimelige sammenligning — en dyr dunk koncentrat kan sagtens være billigere end en billig dunk færdigblandet. Kig efter frostsikringen i grader på etiketten frem for på markedsføringen på forsiden.

Spørgsmål og svar