Forside › Dæk og hjul › Helårsdæk til bilen: sådan følger du lovgivningen
Der er ingen dato i kalenderen, hvor du skal skifte til vinterdæk i Danmark. Men siden 1. juli 2025 kan du få en bøde, hvis dine dæk ikke passer til føret — og det gælder også helårsdæk. Her er reglerne, som de faktisk står, og hvad de betyder for dig, der overvejer ét sæt dæk hele året.
Kort svar
Helårsdæk er lovlige i Danmark året rundt. Der er ingen pligt til vinterdæk og ingen fast skiftedato. Men føreren har ansvaret for, at dækkene ikke er åbenbart uegnede til føret — og i vinterføre betyder det i praksis, at dækkene skal være mærket M+S, gerne også med snefnug-symbolet 3PMSF.
- Mindste lovlige mønsterdybde: 1,6 mm hele året
- Bøde for uegnede dæk i vinterføre: 1.000 kr. pr. dæk
- Pigdæk er tilladt 1. november – 15. april
Hvad siger loven om dæk i vinterføre?
Den 1. juli 2025 trådte en præcisering af færdselslovens § 67, stk. 3 i kraft. Den siger, at føreren skal sikre, at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk til kørsel i det konkrete føre.
I praksis betyder det, at du ikke lovligt kan køre på sne- og isglatte veje med sommerdæk. Bliver du stoppet, risikerer du en bøde på 1.000 kr. pr. dæk — altså op til 4.000 kr. for en almindelig personbil.
Det er ikke en ny lov. Færdselsstyrelsen understreger selv, at der er tale om en tydeliggørelse af regler, der allerede gjaldt — ikke om et nyt krav om vinterdæk. Flere medier og værksteder har omtalt det som »ny vinterdæklov«, og det er upræcist. Der er stadig ingen pligt til at have vinterdæk på bilen i Danmark.
Det væsentlige er, at ansvaret ligger hos dig som fører, og at vurderingen i sidste ende foretages af politiet på stedet. Der findes ingen liste over godkendte dæk og ingen dato, hvor reglen slår til. Den slår til, når føret gør det.
Hvad er et helårsdæk egentlig?
Her er det værd at citere myndigheden direkte, for det er der ingen dækforhandler, der gør: Færdselsstyrelsen kalder helårsdæk for en markedsføringsbetegnelse uden ensartet mærkning. Der findes altså ingen officiel standard, der afgør, hvornår et dæk må kaldes et helårsdæk.
Det betyder ikke, at helårsdæk er en dårlig idé. Det betyder, at navnet på dækket ikke fortæller dig noget — mærkningen på dæksiden gør. To dæk, der begge sælges som helårsdæk, kan være vidt forskellige, når sneen falder.
Et helårsdæk er et kompromis mellem to modsatrettede krav. Sommerdæk har en hård gummiblanding, der holder faconen på varm asfalt. Vinterdæk har en blød blanding, der forbliver smidig under 7 grader, og lameller, der griber i sne. Et helårsdæk lægger sig imellem — og er derfor dårligere end vinterdæk på sne og dårligere end sommerdæk om sommeren.
M+S eller snefnug? Sådan læser du mærkningen
På siden af dækket står to mærker, som afgør, hvad dækket regnes for i vinterføre. Her er de, sammen med de to andre ting du får brug for at kunne finde:
- 1Dækstørrelsen — 205 er bredden i millimeter, 55 er profilhøjden i procent af bredden, R16 er fælgens diameter i tommer, og 91V er belastnings- og hastighedsindeks. Du skal bruge hele rækken, når du køber nye dæk.
- 2M+S — Mud & Snow. En angivelse fra producenten selv, uden obligatorisk test bag sig.
- 33PMSF — snefnug omgivet af et bjerg med tre tinder. Dækket har bestået en standardiseret snetest. Symbolet står ifølge lovgivningen altid sammen med M+S.
- 4DOT-koden — de fire sidste cifre er produktionsuge og år. 4225 betyder uge 42 i 2025.
| Mærke | Betyder | Status i Danmark |
|---|---|---|
| M+S | Mud & Snow. Mudder og sne | Regnes af Færdselsstyrelsen som typegodkendt vinterdæk |
| 3PMSF | Snefnug i et bjerg med tre tinder. Dækket er testet i sne | Anbefales ved hårdt vinterføre |
Forskellen er reel. M+S er en producentangivelse uden obligatorisk test bag sig. Snefnug-symbolet kræver, at dækket har bestået en standardiseret snetest. Færdselsstyrelsen anbefaler 3PMSF, hvis du forventer at køre i hårdt vinterføre.
De fleste helårsdæk, der sælges i Danmark i dag, bærer begge mærker. Men det skal du selv kontrollere — netop fordi »helårsdæk« ikke er en beskyttet betegnelse.
Krav til mønsterdybde
Lovkravet er 1,6 mm mønsterdybde, og det gælder hele året og alle dæktyper. Under 1,6 mm er dækket ulovligt og skal skiftes.
1,6 mm er dog et minimum, ikke en anbefaling. Rådet for Sikker Trafik anbefaler mindst 3 mm på dæk, der bruges om vinteren, og Færdselsstyrelsen skriver selv, at mere mønsterdybde giver større sikkerhed på våde og glatte veje. Forskellen mærkes tydeligst i bremselængden på vådt føre.
- 1Nyt dæk, cirka 8 mm. Rillerne kan lede vand og sjap væk fra vejbanen, og dækket har fuldt greb.
- 23 mm — anbefalet vinterminimum. Stadig lovligt, men mønsteret er under det halve. Skal dækket bruges endnu en vinter, bør det skiftes.
- 31,6 mm — lovligt minimum. Under denne grænse er dækket ulovligt. Bemærk, hvor lidt mønster der er tilbage: evnen til at lede vand væk er stort set væk, længe før grænsen nås.
Må du blande dæktyper på bilen?
Her er kilderne ikke enige, og det skal du kende, før du læser et hurtigt svar andetsteds.
Færdselsstyrelsen stiller kravet pr. aksel: de dæk, der sidder på samme aksel, skal have samme størrelse og være af samme type. Reservehjulet er undtaget. Myndigheden skriver ikke noget om, at hele bilen skal have samme dæktype.
Rådet for Større Dæksikkerhed går videre og skriver, at det er ulovligt at blande M+S-mærkede dæk med dæk uden M+S på samme bil — altså ikke kun på samme aksel. Rådet henviser ikke til en konkret paragraf.
Vi kan ikke afgøre uenigheden for dig. Bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjers indretning ligger på retsinformation.dk i et format, der ikke kan søges i, og vi har ikke fundet en bestemmelse, der entydigt afgør spørgsmålet. Er du i tvivl om din konkrete bil, så spørg Færdselsstyrelsen eller dit værksted — ikke os.
Det praktiske råd er til gengæld enkelt og uomtvisteligt: kør med fire ens dæk. Forskellige grebsniveauer for og bag gør bilens opførsel uforudsigelig, især ved opbremsning i sving, og det er en dårlig idé uanset hvad reglen siger.
Hvornår bør du skifte?
Da der ikke er nogen dato i loven, bruger værksteder og bilorganisationer en tommelfingerregel: skift til vinterdæk, når døgntemperaturen stabilt ligger under 7 grader, og tilbage igen, når den stabilt ligger over. I Danmark falder det typisk omkring efterårsferien og påsken.
Det er en anbefaling, ikke et lovkrav. Der er ingen bøde for at køre på sommerdæk i november, hvis vejret er mildt og vejene tørre. Bøden kommer, hvis føret er vinterligt, og dine dæk ikke er.
Kører du på helårsdæk, bortfalder skiftet — men ikke opmærksomheden. Du skal stadig vurdere, om dækkene er egnede, når vejret bliver hårdt.
Pigdæk og snekæder
Pigdæk er tilladt i Danmark i perioden 1. november til 15. april. Bruger du pigdæk, skal de monteres på hele vogntoget — ikke kun på de trækkende hjul. Uden for perioden er pigdæk ikke tilladt.
Snekæder må bruges, når vej- og vejrforholdene kræver det. I Danmark er det sjældent relevant, men skal du på skiferie i Europa, gælder der andre og ofte strengere regler i hvert enkelt land — både for vinterdæk, pigdæk og snekæder. FDM vedligeholder en landeoversigt, der er værd at læse, før du kører sydpå.
Tjek selv, før du beslutter dig
Fire ting på cirka to minutter — du skal kun bruge bilen og en 20-krone.
- Find dækstørrelsenStår på dæksiden, fx 205/55 R16 91V. Du skal bruge den, uanset hvad du vælger.
- Læs mærkningenM+S? Snefnug (3PMSF)? Det afgør, om dækket regnes som egnet til vinterføre.
- Mål mønsteret tre stederInderkant, midte og yderkant. Det laveste tal er det, der gælder. Stik en 20-krone ned i mønsteret — kan du se hele kanten af det inderste felt, er der under 3 mm tilbage.
- Tjek DOT-kodenFire cifre på dæksiden viser produktionsuge og år. Er dækket over seks år, bør det vurderes uanset mønsterdybde — gummi hærder med tiden.
Er helårsdæk det rigtige valg for dig?
Helårsdæk er et kompromis, og det skal man vide, når man vælger dem. Du sparer et dæksæt, to hjulskift om året og opbevaringen. Til gengæld får du et dæk, der aldrig er det bedste til vejret lige nu.
Helårsdæk giver bedst mening, hvis du kører under cirka 12.000 km om året, primært i by og på veje, der bliver saltet, og hvis du kan lade bilen stå de få dage om året, hvor vejret er værst. Kører du mange landevejskilometre om vinteren, eller bor du et sted, hvor sneen bliver liggende, er to sæt dæk det rigtige valg — også økonomisk, fordi hvert sæt holder længere, når det kun bruges en halv sæson.
Skal der nye dæk på, står størrelsen på dæksiden og i instruktionsbogen. Du kan købe helårsdæk her, men husk at købe fire ens og at kontrollere mærkningen, før du bestiller.
Spørgsmål og svar
Må man køre med helårsdæk om vinteren?
Ja. Der er ingen dansk regel, der forbyder helårsdæk om vinteren. Kravet er, at dækkene ikke må være åbenbart uegnede til føret. Et M+S-mærket helårsdæk med tilstrækkelig mønsterdybde opfylder som udgangspunkt kravet i almindeligt dansk vinterføre.
Er helårsdæk lovlige i Danmark?
Ja, hele året. Der findes ingen dansk regel, der begrænser brugen af helårsdæk. Bemærk dog, at »helårsdæk« ifølge Færdselsstyrelsen er en markedsføringsbetegnelse uden ensartet mærkning — det er mærkningen på dæksiden, der afgør, hvad dækket kan.
Må man køre med vinterdæk om sommeren?
Ja, det er lovligt. Men det frarådes: den bløde gummiblanding slides hurtigt på varm asfalt, bremselængden bliver længere, og brændstofforbruget stiger. Pigdæk må derimod kun bruges 1. november til 15. april.
Hvornår skal man have vinterdæk på?
Der er ingen dato i dansk lovgivning. Tommelfingerreglen er at skifte, når temperaturen stabilt er under 7 grader — typisk omkring efterårsferien. Det afgørende juridisk er ikke datoen, men om dækkene passer til føret den dag, du kører.
Er det ulovligt at køre med sommerdæk om vinteren?
Det afhænger af føret. På tørre, saltede veje i mildt vejr er sommerdæk lovlige hele vinteren. På sne- og isglatte veje er de åbenbart uegnede, og så er det ulovligt — bøden er 1.000 kr. pr. dæk.
Hvad koster det, hvis dækkene ikke er lovlige?
1.000 kr. pr. dæk for dæk, der er åbenbart uegnede til føret. For mønsterdybde under 1,6 mm gælder færdselslovens almindelige bødetakster. Taksterne fastsættes af Rigspolitiet og ændres løbende — se den gældende bødeoversigt, hvis du vil have det præcise beløb i dag.
Kilder og kontrol
- Færdselsstyrelsen — Vejledning om dæk (mønsterdybde, mærkning, krav pr. aksel)
- Færdselsstyrelsen — Misforståelser om vinterdæk (§ 67, stk. 3 og præciseringen)
- Rådet for Større Dæksikkerhed — Vinterdækregler (pigdæk-periode, bødestørrelse)
- Rådet for Sikker Trafik — Regler om vinterdæk (anbefaling om 3 mm)
Senest kontrolleret mod kilderne: 8. august 2026. Reglerne om dæk blev ændret 1. juli 2025, og vi kontrollerer dem hvert halve år. Finder du en fejl eller en regel, der har ændret sig, så skriv til os — vi retter og skriver datoen på.
Vi er ikke advokater, og denne guide er ikke juridisk rådgivning. Ved tvivl om din konkrete situation, spørg Færdselsstyrelsen eller politiet. Skal du have kørekort, kan du læse mere hos ABCtrafikskole.dk.