Fartbøder: sådan beregnes de, og hvornår det koster kørekortet

Forside › Regler i trafikken › Fartbøder: sådan beregnes de, og hvornår det koster kørekortet

En fartbøde afhænger ikke kun af, hvor stærkt du kørte, men af hvor meget du overskred grænsen, hvilken vej du kørte på, og om der var vejarbejde. Her er systemet bag beløbet — og de grænser, hvor det holder op med at handle om penge.

Bøden regnes i procent, ikke i kilometer

Det er den mest oversete detalje ved fartbøder, og den forklarer, hvorfor to bøder for den samme hastighedsoverskridelse kan være vidt forskellige.

Kører du 65 km/t i en by med 50-grænse, har du overskredet grænsen med 30 procent. Kører du 145 km/t på en motorvej med 130-grænse, har du overskredet den med under 12 procent — selv om du i begge tilfælde kørte 15 km/t for stærkt. Den første kører får klip. Den anden gør ikke.

Systemet er bygget sådan med vilje: en overskridelse betyder mere, hvor grænsen er lav, fordi der er fodgængere, cyklister og sideveje. Det er også derfor, bødeskemaet er en tabel med både procentinterval og vejens hastighedsgrænse — ikke en simpel pris pr. kilometer.

De grænser, der betyder noget

Uanset hvad selve bøden lander på, er det disse tærskler, der afgør, hvor alvorlig sagen bliver:

For visse typer af køretøjer indtræder den betingede frakendelse allerede ved mere end 40 procent. Og er du tidligere straffet for hastighedsovertrædelser eller har verserende sager, kan frakendelse komme på tale, selv om den aktuelle overskridelse ligger under grænserne.

Vejarbejde: dobbelt bøde og skarpere grænse

Er hastighedsgrænsen midlertidigt nedsat på grund af vejarbejde eller lignende arbejde på eller ved vejen, ændrer to ting sig på én gang.

Bødetaksten er den dobbelte. Og frakendelse indtræder allerede ved en overskridelse på mere end 40 procent i stedet for 60. Det er derfor, en tur gennem en vejarbejdsstrækning kan ende langt dyrere, end farten alene antyder — og hvorfor de midlertidige skilte skal tages alvorligt, også når der ikke er nogen at se på vejen.

To tillæg, der lægges oveni

Højhastighedstillæg. Har du kørt 140 km/t eller derover, betragtes det som en skærpende omstændighed i sig selv, og der lægges et tillæg til bødetaksten. Det gælder på alle veje — også hvor grænsen er høj, og overskridelsen i procent derfor er beskeden.

Tillæg på veje med lavere grænse. Er overskridelsen på 30 procent eller derover på en anden vej end motorvej eller motortrafikvej med 100 km/t-grænse, tillægges 1.200 kr. Det rammer altså landeveje og byveje — igen med den logik, at fart betyder mere, hvor der er andet end biler.

Når bøden kan sættes ned

Der er to situationer, hvor taksten halveres:

Var du under 18 år på gerningstidspunktet, er bødetaksten det halve, dog mindst 500 kr. Det sker automatisk — der er allerede taget højde for det, når bøden fastsættes.

Har du en særlig lav indtægt, kan bøden nedsættes til det halve, dog mindst 500 kr. pr. overtrædelse. Grænsen går ved en årsindtægt før skat på omkring 198.315 kr. i 2026. Det sker ikke automatisk: du skal selv henvende dig til politiet med dokumentation i form af årsopgørelse eller lønsedler, og du bør gøre det hurtigst muligt.

Fotovogne og stærekasser

Automatisk trafikkontrol måler farten uden en betjent på stedet, og bøden sendes til bilens ejer. Er du ikke selv føreren, er du forpligtet til at oplyse, hvem der kørte.

Klip gives derimod kun til den, der rent faktisk førte bilen. Derfor kan en ATK-sag ende med, at ejeren betaler bøden, mens klippet lander hos føreren — hvis føreren kan identificeres.

Hvis du får en bøde

Bødeforelægget kommer med posten og fortæller, hvad du er sigtet for, og hvad taksten er. Du kan vedtage bøden ved at betale, eller du kan bede om at få sagen for retten, hvis du er uenig.

To ting er værd at vide: politiet kan ikke altid på stedet se, om du i forvejen har klip eller verserende sager, så en bødetilkendegivelse udstedt ved vejkanten er ikke nødvendigvis hele billedet. Og mener du, at din indkomst berettiger til nedsat bøde, skal du selv rejse det.

Spørgsmål og svar