Gør bilbatteriet klar til kør-selv-ferien

Gør bilbatteriet klar til kør-selv-ferien

Skal du på kør-selv-ferie, er det alfa og omega, at bilen er fuldkommen klar. Du gør derfor klogt i at give den et grundigt tjek, inden I begiver jer afsted, og i forbindelse med det skal du altså sørge for at give dit bilbatteri noget opmærksomhed, så det ikke kommer til at forvolde problemer på køreturen.

 

Køreturen tærer på bilbatteriet

De lange strækninger i sig selv kan selvfølgelig være hårde for bilbatteriet, og tomgang grundet kø på motorvejen hjælper bestemt ikke på det. Er det sommerferie, der er på programmet, bruger bilen sandsynligvis ekstra strøm på at holde gang i bilens aircondition, og skal I på vinterferie, er det varme, der bruger af bilens batteri. Uanset hvad bliver bilens batteri altså belastet lidt ekstra, når der er kør-selv-ferie på programmet, og derfor skal der tjekkes op på dets tilstand, inden I kører afsted.

 

Generelt er kulde særlig hård for bilbatterier, og skal du på ferie i de koldere måneder, er det derfor endnu mere vigtigt at tjekke dit batteris tilstand, inden I begiver jer mod destinationen.

 

Aflæs nemt dit bilbatteris tilstand

Med en batteritester eller en hjemmeoplader er det heldigvis ganske nemt at tjekke dit bilbatteris tilstand. Som udgangspunkt skal batteriet ikke kobles fra, før du kan teste det, og du skal blot følge den anvisning, der følger med til batteritesteren eller -opladeren. Det smarteste er at måle batteriets tilstand, når bilen har stået stille i nogle timer. På den måde kan du aflæse, om bilen står og aflader, og om der simpelthen er brug for at købe et nyt batteri.

 

Investér eventuelt i et nyt batteri

Er dit batteri ikke i ordentlig stand, er det blot om at få investeret i et nyt, så du ikke kører død på kør-selv-ferien. Find det bedste bilbatteri til din bil og skift det ud et lille stykke tid før, I skal afsted, så du kan være helt sikker på, at der ikke er problemer med det nye batteri, når I kører på ferie. Skifter du det ud dagen før, I skal afsted, kan du risikere, at der opstår komplikationer, når I er halvvejs, og så er der pludselig lang vej til destinationen.

 

Har du ikke lyst til at skulle have fat i et nyt bilbatteri, kan du også vælge at købe en hjemmeoplader, hvorved du kan sørge for, at din bils batteriniveau altid er højt nok. Lader du det op regelmæssigt, er der langt mindre risiko for, at du får brug for vejhjælp grundet et fladt batteri.

 

Skift nemt selv dit bilbatteri

Vælger du at købe et nyt batteri til din bil for at være på den sikre side, kan du faktisk sagtens selv montere det. Du kan finde ganske glimrende guides til det på nettet, og det behøver ikke at være nogen større udfordring, hvis blot du følger vejledningen. Alternativt kan du naturligvis få professionelle til det, hvorved du kan vide dig fuldkommen sikker på, at det går rigtigt for sig, og du kan blive godt kørende til kør-selv-ferien.