Forskellige motorkøretøjer – forskellig lovgivning

Forskellige motorkøretøjer – forskellig lovgivning

De fleste kender de gængse hastighedsbegrænsninger i Danmark; 50 kilometer i timen i byområder, 80 på landevejene og 130 på motorveje. Så langt så godt. Der findes dog et utal af love og bestemmelser i forbindelse med brugen af motorkøretøjer og et væld af speciallove, der regulerer særlige former køretøjer. I denne artikel kigger vi nærmere på lovgivningen vedr. studenterkørsel, hybridbiler og førerløse biler.

Studentervogn – særlige krav til indretningen og udstyret

Som nyudklækket student foreskriver traditionen, at de unge mennesker fejres i lokalområdet og transporteres på ladet af en studentervogn – typisk en større eller mindre ombygget lastbil. For studenterkørsel gælder en række særbestemmelser i bekendtgørelse om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel, optog mv. Bestemmelsen foreskriver blandt andet, at disse køretøjer skal godkendes til den særlige kørsel senest 12 måneder forinden. For at blive godkendt skal det pågældende køretøj endvidere have solide siddepladser til alle passagerer, være udstyret med mindst én solid trappe til af- og påstigning og have fastgjorte sider samt en for- og bagsmæk med en højde på minimum 120 cm fra ladets bund. Du kan læse mere om disse lovpligtige sikkerhedsforanstaltninger på Retsinformation eller på Festlastbiler.

Hybridbiler må ikke parkere og lade på elbilpladser – eller hvad?

Hybridbiler er i de seneste år blevet ganske populære, og særligt Toyota lader til at have slået hovedet på sømmet. Salgstal fra den japanske bilproducent viser, at man siden lanceringen af den første model i 1997 har solgt næsten 10 millioner hybridbiler på verdensplan. Hybridbilens fætter, elbilen, har i en årrække, i høj grad grundet amerikanske Tesla, ligeledes vundet indpas hos danskerne, og derfor er den ene ladestation efter den anden dukket op, særligt i landets større byer.

Der gælder naturligvis de samme regler vedr. hastighed, sikkerhed og forsikring ved hybridbiler som konventionelle benzin- eller dieseldrevne biler, men det helt store spørgsmål i fjor handlede snarere om, hvorvidt hybridbiler måtte lade og for den sags skyld parkere på ladepladser, der egentlig var dedikeret til elbiler. Byretten sagde indledningsvist nej, hvorfor sagen blev anket til Østre Landsret, som gav hybridbilejerne medhold. Dette betød, at Vejdirektoratet ønskede at ændre reglerne, således at hybridbiler ikke lovligt kunne benytte elbilpladserne. Efter massiv kritik blev forslaget dog trukket tilbage.

Konklusion – du må gerne lade og parkere på elbilpladser i en hybridbil.

Førerløse biler på forsøgsbasis

Google har længe været frontløber i kapløbet om at udvikle kommercielle førerløse biler, og det forventes, at mennesket ikke længere sidder bag rattet inden for de næste 10 til 20 år. I Danmark er lovgivningen klar – føreren af bilen skal konstant have kontrol over køretøjet. Et lovforslag vedr. en ændring af Færdselsloven er dog sendt i høring og forventes vedtaget, hvorved en forsøgsordning oprettes og iværksættes fra sommeren 2017. Efter denne ordning kan transportministeren meddele tilladelse til forsøg med førerløse og selvkørende motorkøretøjer. Indehaveren af tilladelsen vil blive mødt med en række skærpede betingelser, der skal sikre trafiksikkerheden. De samme krav vedrørende lovpligtige forsikringer vil ligeledes finde anvendelse, hvilket også betyder, at det objektive erstatningsansvar ved skader forvoldt af køretøjet fastholdes.

Læs mere om lovgivning og biler på RaceWars.