Derfor er det vigtigt med en god bilhygiejne

Derfor er det vigtigt med en god bilhygiejne

Rigtig mange mennesker har langt til deres arbejde. Det betyder, at de sidder mange timer i deres bil hver eneste dag, og det kan i sidste ende gå ud over deres helbred. Få tænker specielt meget over det, men din bil skal rengøres indvendigt på samme måde, som du gør dit hjem rent. Bilen er nemlig et sted, hvor man opholder sig meget – fuldstændig som et af dine rum i hjemmet.

Mange sidder flere timer om dagen i deres bil, og hvis den ikke bliver gjort rent jævnligt, sidder du i løbet af din køretur og indånder støvpartikler, der kan være skadelige for dit helbred. Desuden kan der være en sikkerhedsrisiko forbundet med uvaskede bilruder, der begrænser dit udsyn. Ja, selve rengøringen er faktisk næsten lige så vigtig, som når du får din bil synet (se evt. mere her), selvom det måske ikke er lovpligtigt.

I bilen samler der sig rigtig meget støv, men også jord og småsten kommer ind i bilen fra støvler og sne, og hvis du ikke har lyst til at betale regelmæssigt for en indvendig rengøring af din bil, er det nødvendigt at investere i lidt udstyr, der sikrer dig et altid rent indeklima i din bil. Artiklen herunder gennemgår de metoder og artikler, du skal have særligt fokus på, når du gør det indvendige af din bil rent.

Sørg for et godt udsyn, og husk at efterbehandle

Først og fremmest skal du fjerne snavs fra de forskellige bilruder. Det kan som regel gøres med almindelig sæbe, men er pletterne særligt genstridige, kan det blive nødvendigt at investere i et specialmiddel, der er udviklet til lige præcis dette. Midlet sørger desuden for, at du ikke efterfølgende ender med ærgerlige striber på ruderne. Det er dernæst vigtigt at efterbehandle cockpittet, efter at du har rengjort det. På den måde sikrer du, at det for det første holder sig rent i længere tid, men også at det bliver nemmere at rengøre næste gang.

Bilsæder – et samlingssted for støvpartikler

Det er specielt i bilsæderne, at støvpartiklerne og bakterierne gemmer sig, og derfor er det nødvendigt, at du sørger for at gøre disse ordentligt rene, hvis du gerne vil have en ren bil med et sundt indeklima. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at du støvsuger hele bilen – både sæder, måtter, loft, gulv og eventuelle hylder og lommer. Her kan det godt betale sig at investere i en effektiv bilstøvsuger, der kan fange alle de små skadelige partikler. Nogle af de særlige funktioner ved en bilstøvsuger er, at den kan kobles til cigarettænderen i bilen samt har forskellige dyser, der er specialformet til rengøring af biler. Læs eventuelt en test af bilstøvsugere på nettet, før du køber. Efter en grundig støvsugning kan du bruge et rengøringsmiddel, der renser diverse kunsttekstiler. Det forebygger desuden mod senere snavs og pletter.

Det absolut sværeste sted at rengøre bilen er nede i lamellerne ved bilens udluftning. Her kan det blive nødvendigt med skumpensler i forskellige størrelser, der kan nå godt ned mellem lamellerne. Har du en bil, så sørg for at rengøre den jævnligt, så du sidder i et sundt indeklima, når du kører bil. Invester i de nødvendige artikler med det samme, og giv bilen en grundig rengøring til at starte med – på den måde bliver rengøringerne kortere og nemmere senere hen.