Har du svært ved at finde på en gave til din bilbegejstrede kæreste, kammerat, far, onkel, arbejdskollega eller nabo? Eller vil du bare forkæle dig selv (og måske din bil)? Her giver vi dig nogle gode bud på gaver, der vil få et stort smil til at brede sig på læberne af enhver bilelsker.

Til rodehovedet

Selvom køreglæden er i top, behøver ordenssansen ikke at være det. Det er ofte dem, der kører allermest, der har mindst orden i bilen. Et godt og billigt bud på en gave, der vil vække stor glæde, er et gavekort på rengøring og vask af bilen. Det koster ikke meget, hvis du selv klarer ærterne, blot et par timer med støvsuger og vaskeklud. Denne gave kommer også dig selv til gode, hvis du ofte kører med i bilen – det er win-win. Hvis du helst vil være fri for at trække i arbejdstøjet, kan du betale for en tur i bilvasken.

Til legebarnet

Bare fordi man har en “rigtig” bil at køre ræs i, betyder det ikke, at legetøjsbiler ikke kan vække stor glæde. En fjernstyret bil vil vække stor glæde i flere generationer, og ligesom med rigtige biler er der både mulighed for at sidde stille og nørkle med de små dele, men der skal selvfølgelig også køres ræs. Som med de større biler er der et bredt udvalg at vælge mellem, og du kan realisere din drøm om enten en racerbil, en monstertruck, eller meget andet.

Til adrenalinjunkien

Hvis du vil give en gave udover det sædvanlige, der vil blive husket i mange år fremover, kan du give en oplevelse, der involverer en hel del hestekræfter. Mange steder på nettet kan man købe en tur i racerbil, der med garanti vil få pulsen til at stige og udløse et par glædeshyl. En billigere version af dette er en tur i gokart, hvor hele familien kan være med.

Til nostalgikeren

Er du eller den, du skal give gaven, en smule nostalgisk anlagt? Planlæg en hyggelig udflugt til eksempelvis Egeskov Slots Veteranmuseum, hvor I kan kigge på en masse velholdte, gamle biler. Her er der rig mulighed for at se nærmere på bilerne og blive klogere på, hvordan de fungerer. Vil I gerne se bilerne i aktion, kan I eksempelvis tage til Classic Race i Aarhus, hvor biler i alle aldre kører gennem byen.

Til pragmatikeren

Bruger du meget tid i din bil? Få det bedste ud af det, og gør det så behageligt som muligt. Anskaf en plaid eller et tæppe, så du sidder behageligt. Hav et lille lager af myslibarer eller vingummibamser, så du ikke går helt sukkerkold i myldretiden. En termokop gør det nemt at have en kop kaffe med på farten, hvis du ikke har tid til at nyde den, inden du skal afsted om morgenen. Du spilder heller ikke så let, og du kan tage en kop med hjem den anden vej også, hvis du har lyst til det. Hvis ensformigheden på radiokanalerne irriterer dig, kan du købe abonnement på en lydbogstjeneste, så du kan høre nogle gode historier, mens du er på farten.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *